Troldeskoven og fortroptræerneDe hårde betingelser for overhovedet at få skoven til at vokse, har givet skoven et helt specielt troldeagtigt udseende – især de første 50-100 meter fra kysten. Du kan se det bedst ved de to steder, der er markeret med 2 på kortet.Her er der mere tale om krat end skov. Og træerne – såvel fyr, som gran og eg – er krogede og vokser krybende hen ad jorden tugtet af sand, vind og salt fra Kattegat. Også selv om træerne måske er over 150 år gamle.De yderste træer er ofte bjergfyr eller hvidgran, der er ekstremt hårdføre. Alligevel bliver de ikke højere end et par meter. Specielt hvidgranen har typisk 5-8 toppe i stedet for en enkelt. For hver gang træet bliver svedet af i toppen, kæmper den tappert for at overleve ved at skyde en ny top. Man kalder det fortroptræer, fordi det var i ly af disse fortropper, at den resterende skov fik en chance for at vokse op.