Men samtidig har Kestner denne gang i nogen grad givet slip på sin vanlige kontrol. En del af det stof, der er vævet ind i filmens komplekse tekstur, er tilsyneladende et dokumentarisk materiale optaget over en længere periode, hvor man uden at få specifikke biografiske oplysninger om Elisabet og Lucía kommer så tæt på dem, at man så at sige kan fornemme deres indre sjælemusik.