Helnæs MadeundefinedI hjertet af Helnæs Made findes der en parkeringsplads, hvorfra du har adgang til den afmærkede vandrerute, der fører dig igennem det smukke naturområde. Turen er cirka 3 kilometer lang og fører dig igennem et område, der efter fynske forhold er relativt uberørt. Her er der langt til gårde og huse, der ellers ligger tæt i det fynske landskab. Her er ingen master eller vindmøller til at bryde udsigten, kun et pumpehus er opført her, og det er med til at gøre området storslået. En travetur på stien giver mulighed for at nærstudere det rige dyre- og planteliv. For eksempel er der chancer for at se Mosehornugle, som er aktiv om dagen. Den flyver lavt over landskabet på jagt efter mus. På Maden yngler også Viber, Strandskader, Rødben og Bekkasiner. Disse fugles karakteristiske skrig og flugt er for mange ét med erindringen om en tur på engen. Strandtudser og grønne frøer yngler også i vandhullerne på Maden. Kommer du i efteråret, byder Maden på et vældigt opbud af grågæs og til tider også blisgæs.