Klyden ved FlødebøttenGår man om foråret eller i sommerperioden via åsen til Helnæs’ nordspids, kan man få fornøjelsen af at iagttage den smukke og særprægede Klyde i det lave vand ved Halen. Klyderne fanger smådyr ved fejende bevægelser med det krumme næb i vandoverfladen. Husk at medbringe en kikkert og gå ikke ind i området i forårsperioden, når fuglene yngler. Du risikerer uforvarende at skræmme fugle-forældrene væk fra deres afkom, og det giver måger og krager lejlighed til at angribe.