OldtidsagreneFlere steder i de to skove kan du se spor af det landbrug, der blev drevet her, længe før skoven fik sin nuværende form. I Danstrup Hegn kan du i området nord for Rostgårds Sten se bølgelignende konturer i skovbunden. Her har bonden engang pløjet med den ældgamle hjulplov, som var så tung, at der skulle seks-otte heste eller okser til at trække den. De gamle marker kaldes højryggede agre, og deres historie går tilbage til vikingetiden, da hjulploven kom til Danmark. Med den kunne bonden som noget nyt vende jorden under pløjningen. Den blev altid vendt ind mod midten af agrene, og derved opstod forhøjninger med lavninger i midten. Lavningerne virkede som dræn. I Krogenberg Hegn er der spor af oldtidsagre ved Holstenervej nord for Holstenerhus.