Orkideen BiblomstHimmelev Skov kan prale af et meget varieret dyre- og planteliv. Men den absolut største stjerne i Himmelevs flora er orkideen biblomst. Og det er ikke uden grund. Hvor mange orkideer trods eksotiske navne ser ret almindelige ud, så er biblomst i sandhed spektakulær, og folk kommer langvejs fra for at se den sjældne orkidé.Biblomst har sart lilla blade og en blomsterstand, der til forveksling ligner en bi. Så meget at bierne tiltrækkes og vil parre sig med blomsten. Indtil 2004 var biblomst helt ukendt i Danmark. Og den er fredet. I Himmelev er der en gruppe af frivillige, der hjælper til med at beskytte biblomsten.